Alle Woodtoys produkter er selvfølgelig CE mærket, hvilket betyder, at samtlige produkter har gennemgået og opnået godkendelse i tre forskellige test, som kaldes EN 71 standarder. Disse test bliver lavet for at opnå en sikkerhed for, at legetøjet ikke er til fare for de børn, som leger med det. Brudstyrke: Her bliver hver enkelt stykke legetøj "tabt" fra forskellige højder for at sikre, at der ved brud ikke opstår splinter og skarpe kanter, der kan være farlige for børn. Det betyder ikke, at legetøjet ikke kan gå i stykker ved at smide med det. Brandbarhed: Her bliver legetøjet testet for brandhastighed, så børn kan nå at slippe legetøjet og komme lidt væk inden det hele futter af i hænderne. Det betyder ikke, at legetøjet ikke kan brænde. Kemisk test: Her bliver hvert enkelt delelement i legetøjet testet for alle de kemiske stoffer, der ikke må optræde i legetøj i dag. Det vil sige, at alt lim, maling, søm, skruer, og hvad man ellers kan komme i tanke om, er testet for talater og andet kemi. Når alle deleelementer er testet og godkendt, bliver det endelige produkt også godkendt. |